Historie og baggrund
Hvad betyder Taleban?
På de afghanske hovedsprog dari og pashtu betyder Taleban ”de, som studerer bogen” – dvs. Koranen. Navnet er en afledning af det arabiske ord taleb eller talib, der betyder studerende, hvilket henviser til bevægelsens opståen blandt fattige afghanske flygtninge i Pakistans koranskoler.
Hvad er Talebans ideologi og mål?
Taleban er en fundamentalistisk islamistisk bevægelse, der mener, at man af Koranen og beretningerne om profeten Muhammeds udtalelser og handlinger kan udlede en altomfattende og ufejlbarlig opskrift på, hvordan samfundet bør indrettes. Taleban er en antidemokratisk, totalitær bevægelse, som ikke accepterer andre udlægninger af islam end deres egen. Talebanerne ønsker at vende tilbage til islams rødder, sådan som de er formuleret i Koranen. Helt konkret er bevægelsens mål at omdanne Afghanistan til et islamisk kalifat, der udelukkende bygger på Koranens ord og ledes af Guds udvalgte – dvs. talebanerne selv.
Taleban mener som flere andre islamistiske bevægelser, at den muslimske verden er blevet smittet af vestlige værdier, og at en tilbagevenden til islam, som religionen blev praktiseret på Muhammeds tid, er den eneste rigtige vej. Taleban er dog – modsat andre islamistiske grupper – ikke globalt orienteret i sin kamp, men har først og fremmest haft som mål at erobre magten i Afghanistan.
Hvad var baggrunden for Talebans opståen?
I 1979 besatte det daværende Sovjetunionen Afghanistan. Det blev startskuddet til en ti år lang og meget blodig guerillakrig mellem en 150.000 mand stor sovjetisk besættelsesstyrke og en række amerikansk-støttede militser, de såkaldte mujahedin-grupper. Takket være amerikansk træning, efterretninger fra CIA og rigelige våbenforsyninger, der i midten af 1980’erne nåede op på 65.000 tons om året, var mujahedinerne i stand til at tilføje sovjethæren store tab. I 1989 opgav Sovjetunionen at opnå kontrol med landet og trak sine militære styrker ud. Mujahedin-grupperne dannede en koalitionsregering, men efter få måneder udviklede de interne stridigheder mellem militslederne sig til borgerkrig.
Hvordan og hvornår opstod Taleban?
Som svar på det kaos, der herskede i landet, efter at Sovjetunionen havde trukket sig ud og overladt scenen til rivaliserende militser, voksede den ultrafundamentalistiske Taleban-bevægelse frem. Det skete i begyndelsen af 1990’erne blandt fattige afghanske flygtninge i Pakistans religiøse koran-skoler, de såkaldte madrassa’er. Ifølge Taleban selv blev bevægelsen i praksis født, da dens grundlægger og leder mullah Mohammed Omar i foråret 1994 samlede 30 mand for at befri to afghanske kvinder, som var blevet kidnappet og voldtaget af en mujahedin-gruppe. På det tidspunkt var der adskillige rivaliserende mujahedin-grupper i Afghanistan, og Taleban viste sig som den stærkeste gruppe, der af lokalbefolkningen mange steder blev oplevet som en garant for en vis stabilitet efter flere års borgerkrig.
Den konkrete sag med de to kidnappede og voldtagne kvinder udløste en hævnaktion fra Talebans side. Den kommandant, der var ansvarlig for overgrebene, blev hængt af Taleban-folkene, og rygterne om hændelsen betød, at Taleban blev efterspurgt af andre afghanske landsbyer, der var plaget af lovløshed og uregerlige mujahedin-soldater. De fromme studenterkrigere fik ry for at kunne skabe lov og orden i det borgerkrigshærgede land. Med støtte fra den pakistanske efterretningstjeneste og fra Afghanistans etniske pashtunere lykkedes det Taleban at stable en militsstyrke på benene, og i løbet af få år erobrede de kontrollen med størstedelen af Afghanistan.
Hvordan kom Taleban til magten i Afghanistan?
Taleban kom til magten på en bølge af folkelig sympati. På mindre end to år erobrede de kontrollen med to tredjedele af landet, herunder hovedstaden Kabul. Den 26. september 1996 opgav den afghanske præsident Burhanuddin Rabbani kontrollen med hovedstaden Kabul, og Afghanistans Islamiske Emirat var en realitet.
Mange steder blev den hovedsageligt pashtunske Taleban-bevægelse mødt med jubel, især i de sydlige og østlige dele af landet, hvor de etniske pashtunere bor, og adskillige militsledere opgav uden kamp. Den resterende, nordlige del af landet var dog uindtagelig for Taleban. Her beholdt en samling af tidligere regeringsmilitser magten; de blev kendt som Nordalliancen.
Årsagen til Talebans succes var især, at afghanerne så de politisk jomfruelige og umiddelbart ikke-korrupte talebanere som landets redningsmænd oven på næsten tyve års borgerkrig. Afghanerne håbede, at talebanerne med deres ekstremt strikte fortolkning af sharia, islamisk lov, kunne sætte en stopper for både borgerkrigen og de landevejsrøverier, mord, voldtægter og berigelseskriminalitet, som hærgede landet.
Hvem støttede Taleban?
Taleban-bevægelsen havde fra starten opbakning blandt deres pashtunske stammefæller i det sydlige og østlige Afghanistan. Pakistan leverede både træningsfaciliteter, våben og husly til de religiøse ledere, der rekrutterede unge mænd til bevægelsen på de mange religiøse drengeskoler, de såkaldte madrassa’er, langs grænsen til Afghanistan.
Pakistans støtte til Taleban kom fra det pakistanske indenrigsministerium, hvis magtfulde efterretningstjeneste, ISI, fungerer som en stat i staten. Opbakningen til Taleban rakte dog langt ind i den pakistanske regering, og da Taleban kom til magten i september 1996, anerkendte Pakistan, Saudi-Arabien og De Forenede Arabiske Emirater officielt Afghanistans nye regering, mens alle andre lande afviste at anerkende Taleban-styret.
Taleban-styret i Afghanistan 1996-2001
Hvad var Taleban-styret i Afghanistan?
Taleban regerede Afghanistan fra 1996-2001 og indførte den mest konservative version af et islamisk styre, som verden endnu havde set. Taleban blev derfor i Vesten stort set opfattet som synonymt med en ekstrem kvindeundertrykkelse, et middelalderligt straffesystem, henrettelser af politiske modstandere, forfølgelse af minoriteter og en total afvisning af demokratiske politiske spilleregler. Taleban-styret afviste alle normale politiske spilleregler og havde ingen erfaring med, hvordan man leder et land eller opbygger en statsadministration. Som Taleban-talsmand mullah Wakil i 1996 udtalte: ”Sharia tillader ikke politik eller politiske partier. Det er derfor, vi ikke udbetaler løn til embedsmænd og soldater, vi udleverer kun mad, tøj, sko og våben. Vi ønsker at leve et liv som det, Profeten levede for 1.400 år siden, og jihad, hellig krig, er vores ret. Vi ønsker at genskabe Profetens æra og gennemfører blot det, som den afghanske befolkning har ønsket i de sidste 14 år.”
Hvilke love og regler indførte Taleban?
Taleban blev berygtet over hele verden for de love og forbud, som den nye regering indførte, heriblandt forbud mod internet, musik og tv, påklædningsregler for mænd og kvinder, der betød at kvinder skulle bære burka, og mænd skulle lade skægget gro. Taleban forbød kvinder at arbejde og uddanne sig og lukkede som en konsekvens heraf de fleste af landets pigeskoler. Andre religiøse grupper blev udsat for forfølgelse, især landets shiitiske hazari-mindretal.
De mange regler blev håndhævet af et religiøst politi, og overtrædelser blev straffet hårdt. Straffen for mord var henrettelse, straffen for utroskab eller sex uden for ægteskab var stening for kvinder og piskning for mænd, straffen for tyveri var amputering af et øre, en finger eller en hånd.
Et eksempel på Talebans tankegang er forbuddet mod anvendelse af papirposer. Ifølge Taleban er papir reserveret til Koranen og den hellige tekst. Taleban afviste i øvrigt al kultur, som de opfattede som uislamisk, og Taleban-styret vakte bl.a. international opmærksomhed, da de smadrede alle ikke-islamiske kunstgenstande på Kabuls Nationalmuseum og i marts 2001 sprængte to enorme og årtusindgamle Buddha-statuer i luften i Bamiyan-provinsen.
Hvad betød Taleban-styret for afghanerne?
For afghanerne betød Taleban-styret i første omgang, at der i hvert fald på overfladen blev ro og orden i store dele af landet. For pashtunerne i Syd- og Øst-Afghanistan betød de strikte islamiske regler ikke nogen synderlig ændring af levevisen, der var baseret på den dybt konservative og patriarkalske pashtunske stammelov, pashtunwali. For den afghanske bybefolkning betød Taleban-styret til gengæld en alvorlig indskrænkelse af deres individuelle frihed, især for kvindernes vedkommende.
Helt konkret førte manglende udvikling af landbruget til sult og fattigdom, og flere millioner afghanere flygtede under Taleban-styret til kummerlige flygtningelejre i nabolandene Pakistan og Iran.
Hvordan var Taleban sammenlignet med andre afghanske styrer?
Taleban adskilte sig med sine strikte fortolkninger af Koranen og islam ikke fra mange af de andre stammebaserede klaner og militser i landet, og ifølge nogle iagttagere var Taleban langtfra så konsekvent i sin magtudøvelse, som der er givet indtryk af i mange beskrivelser af tiden under Taleban. I sin artikel ”10 myter om Afghanistan” i Information 2011 (se kilder) udpeger Afghanistan-kenderen Jonathan Steel forestillingen om, at Taleban var den værste regering, Afghanistan nogensinde har haft, som en af de mest sejlivede myter. Fra et besøg i landet et år efter Talebans magtovertagelse skriver han: ”Taleban havde på det tidspunkt udvandet sit forbud mod skoleuddannelse til piger og vendt det blinde øje til udvidelsen af uformelle ‘hjemmeskoler’, hvor tusindvis af piger blev undervist i private lejligheder. Det medicinske fakultet skulle til at genåbne for kvinder, der skulle undervise jordemødre, sygeplejersker og læger, da kvindelige patienter ikke måtte behandles af mænd. Forbuddet mod kvinder, som arbejdede uden for hjemmet, var også ophævet for krigsenker og andre kvinder i materiel nød.” Desuden nævner Jonathan Steel, at censuren af film og andre former for kultur allerede var begyndt i 1992 under skiftende mujahedin-grupper, og at allerede mujahedinerne nægtede at lade kvinder at deltage i FN’s fjerde internationale kvindekonference i Beijing i 1995. Desuden fandt der allerede før Talebans magtovertagelse offentlige henrettelser sted: ”Nær den største basar i Kabul blev der rejst en trægalge, hvor fanger blev hængt offentligt”. I samme artikel gør han op med myten om, at Taleban var unikt skånselsløse i deres undertrykkelse af kvinder. Også hvad det angår, var der allerede før Taleban en lang tradition for lemlæstelse og æresdrab, ikke kun blandt pashtunerne, som de fleste Talebanere kommer fra, men i mange forskellige etniske grupper.
Hvad var Talebans forbindelse til al-Qaeda og Osama bin Laden?
Taleban gav Osama bin Laden og hans tilhængere et fristed, hvor de kunne træne i guerillakrig, øve sig i bombefremstilling og planlægge angreb på først og fremmest USA og amerikanske interesser, som al-Qaeda opfattede som bevægelsens hovedfjende.
Osama bin Laden og Talebans leder, mullah Omar, havde gensidig gavn af samarbejdet. Det menes bl.a., at al-Qaeda udførte politiske mord på bestilling fra Taleban, heriblandt mordet på Afghanistans nationalhelt Ahmed Shah Massoud, der var militær leder af Nordalliancen. Han blev myrdet blot to dage før al-Qaedas angreb på World Trade Center den 11. september 2001.
At Osama bin Laden slog sig ned netop i Afghanistan, var dog til dels en tilfældighed, vurderer Afghanistan-kenderen Jonathan Steel i artiklen ”10 myter om Afghanistan” i Information i 2011 (se kilder). Osama bin Laden kendte adskillige af de mujahedin-ledere, der kæmpede om magten i Afghanistan, før Taleban overtog ledelsen. Derfor var det naturligt for bin Laden at søge til Afghanistan, da han i 1996 blev tvunget til at forlade Sudan, hvor han havde opholdt sig siden 1992. Bin Laden blev fløjet til Afghanistan med hjælp fra mujahedin-lederne, og da Taleban kort efter havde sat sig på magten, måtte han sværge troskab til Taleban for at få lov at blive i landet. Det var således ikke nogen særlig interesse i afghansk politik, men alene behovet for sikkerhed, der førte Osama bin Laden til Afghanistan.
Hvorfor blev Taleban-styret fjernet?
Taleban-regeringen blev fjernet, fordi den havde givet husly til al-Qaeda. Allerede få dage efter terrorangrebet 11. september 2001 konkluderede de amerikanske efterretningstjenester og den amerikanske regering, at Osama bin Laden og hans al-Qaeda-netværk stod bag angrebet mod New York og Washington, og USA erklærede krig mod terror og mod dem, der husede terrorister.
Det stod hurtigt klart, at USA ville indlede et militært angreb i Afghanistan, og USA’s allierede i NATO aktiverede for første gang NATO-pagtens artikel 5. Ifølge denne artikels såkaldte ’musketer-ed’ er ethvert angreb på en medlemsstat et angreb på hele alliancen med deraf følgende ret til selvforsvar. Også FN’s Sikkerhedsråd vurderede, at angrebet på USA var at betragte som et angreb på hele det internationale samfund, og at USA havde ret til at forsvare sig.
Tre dage efter angrebet vedtog Sikkerhedsrådet resolution 1368, der formelt anerkendte USA’s ret til selvforsvar ifølge FN-pagtens artikel 51, eventuelt med assistance fra andre lande. Resolutionen blev opfattet som et tilsagn fra Sikkerhedsrådet om, at et angreb på al-Qaeda i Afghanistan var i orden. Om resolutionen også gav grønt lys for at vælte Taleban-styret, er mere tvivlsomt.
Hvordan blev Taleban-styret fjernet?
Ni dage efter angrebet på World Trade Center udstedte USA et ultimatum til Taleban. Flere FN-resolutioner fra 1999, 2000 og 2001 havde allerede tidligere krævet, at Afghanistan udleverede Osama bin Laden til retsforfølgelse for bl.a. attentaterne mod de to amerikanske ambassader i Østafrika. Nu krævede USA hele al-Qaedas ledelse udleveret, alle træningslejre lukket og alle menige medlemmer af organisationen arresteret. Taleban afslog ultimatummet via sin ambassade i Pakistan med den begrundelse, at de ikke fandt det bevist, at Osama bin Laden stod bag terrorangrebet.
Den 7. oktober 2001 invaderede en USA-ledet koalition landet. Samme dag tilbød Taleban at retsforfølge bin Laden ved en islamisk domstol i Afghanistan, men det tilbud blev afslået af USA som utilstrækkeligt.
Først syv dage efter krigens start accepterede Taleban at udlevere bin Laden, hvis de fik bevis for hans involvering i terrorangrebet 11. september. Osama bin Laden selv nægtede i flere år at have været involveret i angrebet 11. september, men i 2004 bekræftede han endelig, at det var ham og al-Qaeda, der stod bag.
Author: Tracey Cohen
Last Updated: 1703394242
Views: 859
Rating: 4.6 / 5 (99 voted)
Reviews: 83% of readers found this page helpful
Name: Tracey Cohen
Birthday: 1991-11-15
Address: 09954 Wilson Haven Apt. 153, Dustinton, NV 17547
Phone: +4077864307120378
Job: Article Writer
Hobby: Chess, Web Development, Meditation, Cycling, Stargazing, Fencing, Playing Chess
Introduction: My name is Tracey Cohen, I am a transparent, sincere, treasured, persistent, rich, resolved, unreserved person who loves writing and wants to share my knowledge and understanding with you.